ROLD SKOV LEKSIKON

Gravlev Ådal


Gravlev Ådal

Generelt


GRAVLEVDALEN

ved Helge Qvistorff

Steen Steensen Blicher havde øje for Gravlevdalens skønhed. I novellen ”Kærlighed på dagvognen” skriver han således: ”Jeg må afbryde mine forelæsninger for mit rejseselskab, der afbrød mig ved nedkørslen fra Gravlev med mere eller mindre hjertelige bifaldsytringer over skønheden af denne dal med sine enge, sin bæk, sin sø, flankeret mod øst af tårnhøje skovbakker, og lige overfor oplivet af den idylliske kirkeby.”

Det er ikke meget, der har ændret sig, siden Blicher beskrev dalens skønhed. Gravlev Sø, der blev drænet bort i 1896 af Hedeselskabet, blev gendannet 100 år senere i 1996. Skov- og Naturstyrelsen Himmerland har retableret Gravlevkilden og Egebæks Kilde, og i 2009 har Lindenborg Å på sin vej gennem dalen fået sine bugtninger tilbage.

Gravlevdalen er en forkastningdal med højtliggende kalk. Således ligger kalken i en højde af ca. 50 m i Rebild Bakker og i samme højde i bakkemassiverne på den vestlige side af dalen. I selve dalen ligger kalken imidlertid næsten 100 m lavere i den østlige side og ca. 60 m lavere i den vestlige del.

Det betyder, at der er sket et dramatisk brud og fald i kalken på et tidligt tidspunkt i dalens historie. På grund af dette brud har det været nemt for istidens vand at udhule dalen. Fra randen af bræen nord for dalen løb vandet mod syd – i modsætning til i dag, hvor Lindenborg Å løber mod NNØ. Dengang var dalen givetvis en rivende flod, men på et tidspunkt har dødis blokeret for vandet i lange perioder, og terrasserne på Rebild Bakker er i virkeligheden bunden af søer, der opstod på dengang.

Skrivekridtet er synligt i både Bjergeskov, i Thingbæk Kalkminer og ved Skillingbro. Sidstnævnte sted kan man se både skrivekridt og den mindre fornemme form for kridt kaldet danskekalk. Indtil 1980’erne kunne man også se kridtet i Skørpinglund, hvor der nærmest stod en klint. Desværre er stedet og klinten blevet dækket af jordfyld fra byggerier.

For omkring 7.000 siden blev dalen en del af den fjordarm, der i dag er Lindenborg Ådal, og det er derfor sandsynligt, at koloniseringen af Rebild-bygden, der er et af de ældste samfund i Nordjylland, er sket fra gennem fjorden.

Man mener, at dalen var sejlbar direkte fra Kattegat så sent som i middelalderen.

På grund af kildernes og Gravlev Å’s (Lindenborg Å) rigdom på vand, var der flere vandmøller i dalen. Det drejer sig om møllerne ved Thingbæk Møllegård, Skillingbro Mølle, Kogers Mølle ved Kovsbækken og endelig Egebæks Mølle, der var i drift helt frem til 1935. Kogers Mølle er omtalt allerede i 1490.

Gravlevdalen er absolut en af Rold Skovs store naturseværdigheder, og i 2009 har Skov- og Naturstyrelsen Himmerland lavet et stisystem, så man kan gå i selve dalen.

Seværdighederne er mange. Der er først og fremmest kilderne med Lille Blåkilde og Ravnkilde som de mest spændende, men også det underjordiske skulpturmuseum Thingbæk Kalkminer er i høj grad et besøg værd. Rebild Bakker, Ravnkilde Bakker, Ørnebjerg, Pallisdalen og ikke mindst Bjergeskov med indhegningen for orkidéen Fruesko (Cypripedeum calceolus) er spændende områder af hede og skov.

Lindenborg Å kaldtes tidligere Gravlev Å på dens vej gennem Gravlevdalen.

Litt.:  Blicher , Steen Steensen: Novellen ”Kærlighed på dagvognen”
         Pedersen, Stig A. Schack og Peter Roll Jacobsen: Danmarks og Grønlands Geologiske
         Undersøgelse Rapport 2005/81: Geologisk kortlægning af statsskovarealerne i Rold Skov
         Qvistorff, Helge V.: Himmerlandske Rids, artikel ”Vandmøllernes Paradis”, side 151ff
         Qvistorff, Helge V. : Rold Skov – Danmarks største.
         Qvistorff, Helge V.: Rold Skovs Kilder




  Tilbage til:       Forsiden       Hovedmenu                                                                                                                                                    webdesign: lennart@greig.dk