ROLD SKOV LEKSIKON

Disse kilder - klare og rene . . . . . . . . . .


Rold Skov kilder:

Kilder - generelt
Blotkilde
Blåhøl
Den ukendte kilde
Egebæks Kilde
Gravlevkilden
Helligkorskilde
Hummelbæk
Kousbækken
Lille Blåkilde
Marivæld
Parkkilden
Ravnkilde
Rold Kilde
Springkilden
Store Blåkilde
Teglgaardsmølle Kilde
Thekilden
Thingbæk Kilde


SPRINGKILDEN - den mest legesyge og børnevenlige -

ved Helge V. Qvistorff

Børnene elsker den - og med rette!   Nogle bliver
skuffede, når de ser den - og med rette. Andre
bliver begejstrede - og med rette. Skovfogeden
synes den er noget ganske særligt - med rette.
Og alle har de egentlig ret.

Navnet fascinerer, så man får lyst til at se den,
men mange går forgæves, og giver op, for den
er svær at finde. Derfor er det de færreste, der
kender den. Det er Springkilden, jeg taler om.

Springkilden! Et herligt navn, ikke?   Når man
hører navnet, tænker man: “Springer den virkelig?”
Ja, det gør den, og det er højt.

foto af Esther Studstrup


Et par meter - godt og vel. Og der er drøn på. Den kommer op med en enorm kraft, og skal man sammenligne den med noget, så må det være en brandstander, der er gået hul på, og hvor vandet kommer sprøjtende op i en høj, tyk stråle.

Alt dette må inspirere til at besøge Springkilden, og det er der ikke noget forgjort i, for det er en herlig tur, og man skal være meget kritisk for ikke at blive imponeret af den.

Men lad os begynde med det væsentlige. Hvordan finder man den? Ja, lige med undtagelse af Blåhøl er der næppe nogen anden kilde, som så mange har brugt så megen tid på at finde - og for de fleste til ingen nytte, for de er gået forgæves. De har opgivet!

Den er imidlertid ganske nem at finde, altså - forudsat at man går den rigtige vej! Derfor kommer der allerførst en anvisning på, hvordan man finder den. Springkilden findes i Rold Vesterskov helt nede i bunden af Lindenborg Ådal.

Man kører gennem Rold Skov ad hovedvej A10 og parkerer ved parkeringspladsen i vestsiden af vejen ved Tveden - den store, åbne plads med marker midt i skoven, der engang har tilhørt Valdemar Atterdag. Herfra går der en vej ind over markerne, men drej allerede af efter nogle få meter, hvor der går en vej af mod højre. 300 meter fremme når man til skoven og fortsætter ad grusvejen - lige ud og nedad, nedad og atter nedad. Til sidst havner man i bunden af Lindenborg Ådal. Gør holdt og lyt. Du kan høre vandet risle. Gå efter lyden, og du kan straks se Springkilden. Det er blot nogle få meter ad vejen til venstre. Kilden er gemt bag det høje vildthegn, men der er lavet en stige, man kan kravle over, for at man kan komme ind til kilden.

Ofte lyder det, når nogen ser kilden for første gang: “Men det er jo bare et rør, der er stukket i jorden!” Og det er så rigtigt, som det er sagt. Men tænkt engang, at man kan banke et tykt jernrør ned i jorden, og så springer vandet, som var det en fontæne. Det er da imponerende! Ja, ikke mindst imponerende, når man ser, hvordan det springer højt i vejret.

I virkeligheden er Springkilden ikke en kilde i egentlig forstand, for som sagt - der findes kun tre slags kilder: Sump-, strøm- og bassinkilder, og den er ingen af delene.

Springkilden er en såkaldt “artesisk brønd”, og forklaringen på, at vandet kan springe, er, at grundvandet står højere inde i bakken. Det er imidlertid spærret inde af et vandstandsende lag - i dette tilfælde sikkert ler eller al - der ligger oven over vandet, og det kan derfor ikke komme ud. Når man så slår et jernrør ned i jorden og gennemhuller leret eller alen, får vandet lige pludselig en chance for at løbe frit og komme op. Men da vandet står højere oppe i bakken, kommer det ud under tryk - og kan springe!

At få vandet op gennem artesiske brønde er noget, der har været kendt langt tilbage i tiden. Allerede i 1100-tallet brugte man det i Artois i Frankrig. Deraf navnet!

Springkilden er en gejser, der er i evigt udbrud. Kom med en skoleklasse eller en gruppe spejdere, og du vil se, at så kommer de også i udbrud. Især drengene. Der er en råben og skrigen og forsøg på at tæmme vandet ved at stikke hånden ind i strålen, men forgæves. For det er fuldstændig umuligt, da det kommer i en så tyk stråle og med en sådan kraft, at selv den mest hærdebrede og velvoksne japanske zumabryder vil komme til kort her. Så der er ikke noget at sige til, at skoledrengene også kommer til kort og må give op, men så kan de til gengæld oversprøjte hinanden og skubbe kammeraterne ind i nedslaget fra strålen eller sende pigebørnene ind und skrig, hvin og skrålen. Jo, Springkilden er den mest legesyge og børnevenlige af alle kilderne.

Når man har set kilden, er der så mere at se på? Ja, det er der, for man kan gå hen til åen, der løber blot en halvtreds meter væk, og se det gamle vadested over Lindenborg Å. Vadestenene er der endnu, og om sommeren og i det tidlige efterår kan man smide sko og strømper og tage turen over åen. I værste fald bliver man kun våd til anklerne.

Den samme tur tog Adelshæren i 1534, da den var på vej op for at slå Skipper Klements nordjyske bondehorder. Den var kommet op gennem Rold Skov ad hovedvejen, men slog vestover ned gennem en dal kaldet Aldalen for at krydse åen her. Så fortsatte de til Svenstrup, hvor de mødte Skipperen og hans folk i kæret ved byen den 16. oktober. Skipperen havde sagt til sine bønder, at de først skulle gå efter hestene og siden mændene. Det var klog tale, for hestene kunne ikke klare sig i det efterårsvåde kær og sank i. Det samme gjorde mændene i deres tunge rustninger, når de måtte af hestene. Adelshæren blev slagtet, Skipperen vandt. Men det var en stakket frist, for blot et par måneder senere kom der en ny adelshær, og denne gang var det Skipper Klement og de nordjyske bønder, der tabte. Skipperen selv fik kappet hovedet og kom på hjul og stejle.

Alt dette er den dramatiske historie om Grevens Fejde - den sidste borgerkrig i Danmark. Ja, dansken er et fredeligt folk, i et halvt årtusinde har vi kunnet enes - sådan nogenlunde!

Dramaet har ikke sat sine spor ved vadestedet over Lindenborg Å - tværtimod. Det er ren og skær idyl. Ja, om sommeren er stedet noget af et paradis med kilderislen, fuglefløjt, det herligste rene kildevand, og både kilden og åen giver kølighed på en hed dag.

Turen tilbage til bilen byder også på oplevelser. På bakkeskråningen ved vejen løber den ene store hulvej efter den anden med retning mod vadestedet, og det fortæller os, at dette har været et meget trafikeret sted i forne tider. Går du ind mellem skråningens træer, kan du finde hulvejene - og de er flotte.

For at komme tilbage til bilen skal du fortsætte mod syd ad vejen langs ådalen. 450 meter fremme går der en bred vej af til venstre, og fra nu af går det opad hele tiden. Du er på vej op gennem Aldalen, hvis navn sikkert betyder “Adelshærens Dal”, og så er vi igen tilbage til Grevens Fejde. Til minde om begivenheden står der en lille sten på toppen af en mindre skråning på højre side af vejen et godt stykke oppe i dalen. Den fortæller, at her gik adelshæren i 1534. Stor er stenen ikke, men prøv alligevel om du kan finde den.

Snart er du ude på den åbne slette ved Tveden, hvor du drejer ad vejen til venstre ad grusvejen, og du kan nu se bilen ved hovedvejen. Turen har været på små 4 kilometer.

Skovfogeden i Rold Vesterskov hedder Frank Jensen, og han synes, at kilden er noget ganske særligt - men kun om vinteren! Og dér har Frank Jensen til dels ret, for den er langt mere imponerende om vinteren end om sommeren. Det er, hvis der har været et stykke tid med stærk frost. Så danner Springkilden en isfontæne. Havde man en sådan i en af de store vintersportsbyer - St. Moritz i Schweiz, St. Johann i Østrig eller Cortina d’Ampezzo i Italien - ville folk valfarte dertil. Så ville det være en af de helt store attraktioner. Men kun få kommer til Springkilden i Rold Vesterskov ved vintertide, når den står i al sin pragt som isfontæne. Nu er du imidlertid en af dem, der er indviet i hemmeligheden.

Fra Helge V. Qvistorffs bog: "ROLD SKOVS KILDER" - 1996






  Tilbage til:       Forsiden       Hovedmenu                                                                                                                                                    webdesign: lennart@greig.dk